Farver- og Opstarter

Opstart og valg af farver kan være en forvirrende faktor, når der skal bestilles tryksager. Hos Skuub har vi valgt ikke at ligge fingre imellem, men derimod forklare hvad det hele går ud på.

Opstart

Dette ord dækker i bund og grund over, hvor mange omkostninger der skal til, for at netop din tryksag kan blive til virkelighed. Dette "gebyr" varrierer rigtig meget, alt efter hvilken type af tryk der skal laves. F.eks. opstart på digitaltryk er som regel et engangsbeløb, hvorimod på offset/flexotryk kan der være flere opstarter.

Opstart på digitaltryk dækker over medie-skift, tid brugt ved specialordre, hvor opstart på offset/flexotryk dækker over antal farver/trykplader/klichéer, der skal fremstilles.

Den hurtige opstilling vil se således ud:

  •  Offset/Flexotryk, høj opstartpris
  •  Billigste stk pris
  •  Stor volume
  •  Lang produktionstid
  •  Dette bliver som regel benyttet ved produktion af f.eks. slikposer, store paller logovand eller mange kg. bolsjer.
     
  •  Digitaltryk, lav opstartspris
  •  Dyreste stk pris
  •  Lav volume
  •  Hurtigste produktionstid
  •  Dette bliver som regel benyttet ved hastesager, små volumer eller special ordre.
     
  •  Puljetryk, lav opstartspris
  •  Lav stk pris
  •  Stor volume
  •  Dikteret produktionstid, forstået på den måde at det bliver puljet samme med lign. ordre og alt bliver produceret på samme tid. Man kan faktisk sige at alle kunderne i en pulje deler opstartsomkostningerne.
  •  Puljetryk bruges f.eks. ved Logovand, Best Price.
Opstart ved genbestilling

Du kan spare mange penge ved opstart ved at genbestille en ordre. Ved en genbestilling slipper du for de store omkostninger da trykplader, grafisk arbejde o.lign. allerede er lavet og det blot er at trykke din sag igen. Ved genbestilling er der som regel kun én opstart, som f.eks. kan dække over et lille håndteringsgebyr.

Min tryksag har kun én farve?

Det er desværre ikke så simpelt som det lyder. En trykmaskine bruger som standard 4 farver: Cyan, Magenta, Yellow og Keycolor (CMYK). Dertil kan man, i nogle trykmaskiner tilføjet endnu en "farve" som f.eks. pantone, lak, dæk hvid el.lign.

Har dit logo f.eks. en grøn farve, vil din sag som minimum bestå af 2 farver da vi skal blande Cyan og Yellow for at opnå den grønne farve. Dette kan klares som én farve, hvis der kan benyttes Pantone farver.

Pantone farver er rene farver, det vil sige det er en farve der er defineret på forhånd og kan tilføjes som den specielle farve, udover CMYK. Pantone farve er ikke en mulighed på alle typerr tryksager, og aldrig på digitaltryk.

Har du spørgsmål?

Så er du mere end velkommen til at ringe eller skrive til os. Vi er også så heldige at have egne grafikere klar til at hjælpe og vejlede dig til den absolut besdste løsning, for netop din sag.